Få begivenheder er omgærdet af så mange normer og polerede historier som at blive mor. Og få andre gange i livet er man så følelsesmæssigt ude af sig selv, som når man får et barn og på en gyngende grund af hormoner og manglende søvn skal tage stilling til amning, bletyper, sovevaner, barselsorlov, pasningsordninger og alt det andet.

Det er fantastisk at blive mor, kunne jeg forstå, da jeg var gravid og lyttede til nybagte mødres historier om fortryllende børn, barselsyoga og den store lykke ved at være mor. Men jeg kunne ikke genkende ret meget, da jeg blev mor. Jo, der var kærlighed til barnet, til manden og den lille familie, vi havde skabt. Men der var også forundring, afsavn, kaos, galskab og skam, og det slog mig, hvor fraværende det uretoucherede var, når jeg så mig omkring.

For roser er røde, violer blå, piger er søde, og babyer lige så.

Det har jeg skrevet en bog om – ”MOR”, der udkom på forlaget Egolibris i 2017. Bogen er en samling af tanker og oplevelser fra mine første seks år som mor. Det er en beretning om, hvordan det også er at få et barn. Om de grimme og de uventede følelser, som kun få siger højt, men som mange kan genkende – og om hvor skørt man opfører sig, når den rene overlevelse sætter ind efter måneder med for mange vågne timer og for lidt at parere resten af verden med. I bogen introducerer jeg bl.a. til mødregruppens bittersøde mikrokosmos, kvindens iboende labrador og skammen over ikke at trives med kærlighed i metermål.

Her på bloggen kan du læse uddrag fra bogen – og andre tanker om det moderne liv som mor, hvor vi både skal amme i et helt år for at sikre barnets sundhed og være med i opløbet om karrierejobs for at optimere samfundets ROI på vores skattefinansierede uddannelser.

Du kan købe MOR direkte hos mig.

Du kan også læse mere på http://www.facebook.com/morupoleret